Af CLAUS LARSEN

I denne kamp var det hele lagt fordelagtigt an for os: Alle de nærmestliggende hold havde tabt, vi spiller på Loftus Road, vores modstander har underpræsteret i sæsonen og har for tre dage siden spillet internationalt i østeuropa (Kiev) og tabt. Med en sejr ville vi kun være ét point fra at ligge over stregen.

Kæmpemulighed for come back misbrugt
Men vi var ikke i stand til at gribe denne formiddable chance. Uden effektivitet i de afgørende situationer hjælper nok så meget udmærket spil og boldbesiddelse ikke noget som helst. Nu må vi se i øjnene at en nedrykning ikke bare er en alvorlig risiko, men nu også det mest sandsynlige.

Vi stillede fra start med Green (nyudnævnt landsholdspiller) i målet, Caulker, Onouha, Isla , Yun, M. Phillips (mesterskytten fra sidste runde), Hoilett, Barton (tilbage fra karatæne), Sandro, Zamora og Austin. I anden halvleg kom Vargas ind i stedet fro Hoilett, Henry for Sandro og Taarabt for Zamora.

Udmærket spil i første omgang
Nå det drejer sig om boldbesiddelse, gode indlæg og scoringsmuligheder var vi godt med i første halvleg, og vi var også bedre end toffeeholdet. Vi scorede ikke indenfor de første 15 minutter, det ville også have været en sensation da det ikke er sket før i sæsonen, men især Zamora brillierede med sin unøjagtighed, og det betød også nul mål i resten af halvlegen.

Hvad vi manglede i effektivitet havde Everton til gengæld, de arbejdede målrettet og præcist, og det er som bekendt målene, der tæller i fordbold. Der var gennem hele kampen godt spil af især Lennon og Osman, men det var Coleman, der scorede til 0-1 efter 18 minutters spil.

Hoilett havde gode driblinger og et flot skud på overliggeren. Austin nogle gode indlæg og Zamora brugte kroppen godt, men var for upræcis i sine afslutninger.

Blev QPR's fremtid afgjort efter pausen?
Vi startede igen rigtig fint fra starten af anden halvleg, stemningen blandt fansene på det tidligere Fort Loftus steg ved synet af blandt andet Hoiletts indlæg fra venstresiden, Islas fornemme tackling af en fri Osman, og man fornemmede at der ville komme en udligning.

Den kom dog først efter 65 minutter, hvor Vargas, som var kommet ind i stedet for Hoilett, scorede i kort afstand fra målet. Optimismen var tilbage. Ville dette blive halvlegen, som i sidste ende ville redde os i Premier League? Det ville kræve en sejr, men den var også indenfor rækkevidde nu.

Men ak, drømmene bristede da Lennon scorede det afgørende mål efter simpelt spil af Everton, som vi alligevel ikke kunne dæmme op for. Så var vi nede i kulkælderen igen. Hoopsene var punkteret og det så sort ud.

Alligevel fik vi etableret et godt presspil mod kampens slutning, og den indskiftede Taarabt havde to fine forsøg, hvoraf det ene smøg sig en halv meter forbi højre målstolpe, det andet tog desværre højre sammenføjning i stedet for at sidde perfekt i måltrekanten. Det er ikke urimeligt at sige, at en udligning havde været fortjent.

Hvad nu? Ramseys statistik er ikke imponerende
Chris Ramsey har nu desværre en meget dårlig statistik som manager. Ingen hjemmbanepoint på trods af hans optimisme og sympati fra spillere og fans, og han har ikke kunnet forbedre holdet tilstrækkeligt og skaffe resultater. Ville det have været bedre med Redknapp? Umuligt at svare på, men katastrofen lurer.

 

QPR - Everton 1-2 (0-1)
Mål: Coleman (18'), Vargas (65') og Lennon (77')